DK Nyt
DK Medier
Kommunen.dk
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

Whistleblower-lov udskudt efter bekymring fra virksomheder

Vestas og Ørsted er blandt en række større virksomheder, der frygter at ny whistleblower-lov ikke vil virke efter hensigten i datterselskaber. Nu udskyder politikerne loven.
2. JUN 2021 12.42

Til december træder et EU direktiv i kraft, hvormed alle virksomheder med 50 ansatte eller derover skal etablere en whistleblower-ordning.

Flere større virksomheder, heriblandt Vestas og Ørsted, har dog udtrykt bekymring for, at det ikke vil være muligt at oprette en samlet whistleblower-ordning i en koncern, men at der i stedet skal oprettes lokale ordninger hos virksomhedernes datterselskaber. 

- Vi mener, at dette vil forringe whistlebloweres retsstilling og beskyttelse i de store koncerner markant. Dette vil selvsagt påvirke effektiviteten og værdien af whistleblowerordninger, da det kan afholde whistleblowere fra at stå frem, står der i et  i et fælles brev til justitsminister Nick Hækkerup (S) med blandt andre Ørsted, Mærsk, Vestas, Danske Bank og Coloplast som afsendere af brevet.

Virksomhederne er nervøse for flere aspekter af reglen som fx, at i mange datterselskaber kender de ansatte hinanden godt. Derfor kan de blive nødsaget til at rapportere om nære kolleger, og det kan blive lettere at identificere den enkelte.

Virksomheder med 50-249 ansatte har mulighed for at dele whistleblowerordning med andre virksomheder af samme størrelsesorden og skal først have etableret en whistleblowerordning i slutningen af 2023, men det gælder altså ikke for et datterselskab og et moderselskab.

- Vi har juridiske enheder i mere end 30 lande, hvor vi for hvert land ville skulle etablere nye whistleblowerordninger, hvis direktivet blev implementeret, som det var planen. Nogle steder ville vi skulle oprette flere enheder i hvert land, og det ville ganske enkelt forringe den veletablerede globale whistleblowerordning, vi har. Ikke mindst for medarbejdere, der ville blive mindre trygge ved at skulle indrapportere ”wrongdoings” med større sandsynlighed for at deres identitet blev kendt, siger Ulrik Andersen, vicepresident for Group Legal & Compliance i Carlsberg, som er blandt underskriverne af det fælles brev.

Lytter til bekymring

Det får nu Folketingets retsudvalg til at forlænge lovpricessen omkring loven, skriver Dansk Industri. Loven skulle have været sendt til afstemning i starten af juni, men er nu udskudt på grund af virksomhedernes bekymringer. 

- Vi må til bunds i, om ikke der kan etableres én samlet whistleblowerordning i koncernen. Både for effektiviteten af whistleblowerordningerne og for at mindske bureaukratiet. Det skal tages seriøst, når de største virksomheder i Danmark har så betydelige bekymringer om implementering af whistleblowerdirektivet, i en situation hvor det stort set kun er Danmark, der er i gang med implementering, siger Kristian Hegaard fra Radikale Venstre.

Det er ikke kun i Danmark, at der har været bekymring over implementeringen af direktivet. Således har erhvervsorganisationer i Finland, Irland, Tyskland, Tjekkiet og Sverige sammen med Dansk Industri sendt et fælles brev til EU-kommissionen, hvor de opfordrer til, at direktivet bliver genbesøgt og revideret.

- Vi er stærke fortalere for ordninger, der giver medarbejdere mulighed for at oplyse om forhold, der ikke er i orden, hvis der er proportion mellem de byrder, de medfører, og den gavn man får af dem. Det vil være en skam, hvis der laves lovgivning, der står i vejen for, at det sker bedst muligt, siger Marie Gad, chef for global udvikling og bæredygtighed i Dansk Industri (DI).

esl

Tilmeld dig nyhedsbrevet