DK Nyt
DK Medier
Kommunen.dk
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job
Vordingborg giver grønt lys til udvidelse og Baltic Sea Offshore Hub
Klintholm Havn er i forvejen servicehavn for Vattenfalls Kriegers Flak og EnBW's Baltic 2, men der er fortsat et stort uudnyttet potentiale i Østersøen for havvind – og dermed arbejdspladser lokalt.
Foto: EnBW

Vordingborg giver grønt lys til udvidelse og Baltic Sea Offshore Hub

Vordingborg Kommune har godkendt det stortanlagte erhvervs- og udviklingsprojekt for Klintholm Havn, Baltic Sea Offshore Hub. Udviklingsplanens tre faser løber op i 135,5 mio. kr. og kan skabe 600-700 arbejdspladser.
5. MAJ 2021 15.38

I Vordingborg Kommune har man store forhåbninger om at bidrage til den grønne omstilling – og ikke mindst at få en bid af kagen, når det kommer til de arbejdspladser, der må opstå i forbindelse med de store havvindprojekter. 

Derfor har Vordingborg godkendt det store erhvervs- og udviklingsprojekt for Klintholm Havn, som skal blive til Baltic Sea Offshore Hub.

Lokalpolitikerne har i første omgang sagt godt til udviklingsplanen og har beviliget 2,6 mio. kr. til en projektorganisation, der skal skabe fundamentet under det kommende knudepunkt for havvind i Østersøen. 

- Vinden blæser for alvor i vores retning, og derfor er det afgørende, at vi gør os klar til at sætte turbo på udviklingen af Klintholm Havn. Vi står med en kæmpe potentiale for vækst, nye job og positiv udvikling af kommunen, fortæller borgmester Mikael Smed (S). 

Østersøens servicehavn

Klintholm Havn er i forvejen servicehavn for Kriegers Flak og tyske Baltic 2, hvilket allerede har skabt flere end 100 lokale arbejdspladser. Der er udsigt til endnu flere havvindmøller i Østersøen, og det handler derfor om at placere sig centralt i det store industrieventyr.

- Vindmøller i Østersøen, der skal serviceres og vedligeholdes fra Klintholm Havn, bliver en jobmaskine de kommende mange år. Vi taler om tusindvis af job for såvel ufaglærte som faglærte, og det er en udvikling der især kommer områder som Møn og Vordingborg til gode i mange år fremover, siger Bolette Christensen, direktør for Vordingborg Erhverv. 

Både svenske Vattenfall og tyske EnBW bruger begge Klintholm Havn, hvorfra de servicerer deres havvindmøller, hvilket har skabt 133 nye arbejdspladser. Derudover har RelyOn Nutec, der udbyder sikkerhedstræning til offshore personale, ligeledes åbnet en afdeling i Vordingborg som led i de nye offshore aktiviteter.

Udviklingsplaner til 135,5 mio. kr.  

Udviklingsplanerne består af i alt tre faser. Første fase dækker infrastruktur på havnen, anden fase dækker udbygning af lystbådehavnen, mens sidste fase er udbygning af erhvervshavnen.

I alt vurderer kommunen og erhvervsrådet, at haveudvidelsen koster 135,5 mio. kr. Det kan dog vise sig at være en god investering i det lange løb, mener borgmesteren. 

- Vi taler om 600-700 nye lokale arbejdspladser over de kommende år, der kan give en markant saltvandsindsprøjtning til kommunen samtidigt med, at vi yder et vigtigt bidrag til den nødvendige grønne omstilling, siger Mikael Smed.

esl

Tilmeld dig nyhedsbrevet