DK Nyt
DK Medier
Kommunen.dk
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

Viking i Esbjerg opkøber prisvindende system

KORT NYT5. MAJ 2021 13.39

Viking Life-Saving Equipment har længe haft et godt øje til selskabet HydroPen, og deres særlige brandslukningssystem til containerskibe. HydroPen blev grundlagt i 2016, og allerede året efter blev kontakten mellem Viking og HydroPen etableret og fra 2018 blev Viking eneforhandler. Det samarbejde har været så godt, at Viking nu opkøber HydroPen.

- Dette er et vigtigt opkøb for Viking og for sikkerheden i containerskibsindustrien. Når en besætning først har stiftet bekendtskab med HydroPen, er der ingen vej tilbage – og siden introduktionen har systemet allerede vist sit værd i virkelige brandslukningssituationer. For nylig har HydroPen også vakt interesse blandt landbaserede brandværn, der har været hurtige til at se systemets værdi, fortæller Lasse Boesen, Senior Product Manager hos Viking. 

Viking Life-Saving Equipment er en global markedsleder for marine-, offshore- og brandsikkerhedsløsninger. I 2017 vandt HydoPen-systemet iværksætterprisen Danish Tech Challenge, ligesom systemet efterfølgende har vundet Safety at Sea-prisen. 

esl

Tilmeld dig nyhedsbrevet