dknyt
dkvindkraft
dknyt
dksocial
dksundhed
dkindkob
DK Debat
DK Stillinger

Vattenfall underskriver aftale med Hvide Sande Havn

KORT NYT8. OKT 2021 14.12

Vattenfall og Hvide Sande Havn har nu officielt underskrevet en aftale om, at Vattenfall lejer et areal på havnen. Her planlægger energiselskabet at bygge kontor- og lagerfaciliteter, som skal bruges til at servicere Horns Rev 3 og de kommende vindmølleparker Vesterhav Syd og Nord.

- Vi er glade for, at vi nu har den formelle aftale på plads med Hvide Sande Havn, så vi kan begynde byggeprocessen og påbegynde klargøring til drift. Vi har et rigtig godt samarbejde med havnen, og det ser vi frem til at udvikle over de kommende mange år, siger Kristian Sorgenfri, udviklingsdirektør for drift og vedligehold, Off Shore Wind hos Vattenfall i en pressemeddelelse.

Aftalen blev meldt ud i april, men er altså nu officielt underskrevet. Vattenfall forventer at beskæftige omkring 50 medarbejdere i de kommende faciliteter i Hvide Sande. Med Vesterhav Nord, Vesterhav Syd og Horns Rev 3 i bogen, vil Hvide Sande Havn servicere i alt 90 havvindmøller. Vesterhav Syd og Nord forventes at være i drift ved udgangen af 2023.

amp

Tilmeld dig nyhedsbrevet