DK Nyt
DK Medier
Kommunen.dk
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job
Trump og Biden tror spørgsmål om energi kan tippe svingstat
Donald Trump og Joe Biden holdte begge vælgermøder i den vigtige svingstat Pennsylvania mandag.
Foto: Jeff Swensen, Ritzau Scanpix

Trump og Biden tror spørgsmål om energi kan tippe svingstat

Trump og Biden var mandag begge i den vigtige svingstat Pennsylvania for at forsøge at bevise de sidste vælgere med blandt andet energiplaner.
27. OKT 2020 8.27

Med en uge tilbage til præsidentvalget i USA kæmper begge præsidentkandidater for at overbevise de sidste vælgere. 

Mandag besøgte både Donald Trump og Joe Biden den vigtige svingstat Pennsylvania, hvor energi var et af de centrale emner for begge kandidater.

Trump siger, at "et eksistentielt" spørgsmål for Pennsylvania er, hvorvidt Biden vil føre USA væk fra olie og naturgas, som han lagde op til under tv-debatten i sidste uge.

- Han vil have vindmøller, der er fremstillet i Kina og Tyskland. Bidens plan er en økonomisk dødsdom for Pennsylvanias energisektor, siger Trump fra byen Allentown.

Trump har tidligere udtalt sig meget kritisk om vindmøller, som har blandt andet har kritiseret for at være ustabile energikilder og for "at slå alle fuglene ihjel". 

Vil investere i vedvarende energi

Fra sit vælgermøde i Pennsylvania i byen Chester forsvarer Biden sig og siger, at han ikke har planer om at lukke oliefelter.

- Jeg investerer i ren energi, siger han.

Biden har tidligere sagt, at USA skulle erstatte olie med sol- og vindenergi eller andre former for vedvarende energi. Han tilføjede, at hans plan for mere klimavenlig økonomi, ville skabe højt betalte job og give amerikanske virksomheder et boost.

Joe Biden har fremlagt en grøn, økonomisk genopretningsplan til godt 13.000 mia. kr.  

Sammen med Michigan og Wisconsin betragtes Pennsylvania som måske de mest afgørende svingstater ved det kommende valg 3. november.

De tre stater stemte fra 1992 til 2012 på Demokraternes kandidat, men i 2016 løb Trump med snævre sejr i alle tre delstater.

Tidligere har Trump forlænget forbud mod både offshore olieboringer og opsætning af havvindmøller ud for svingstaterne Florida, Virginia, North Carolina og Georgia. 

esl / Ritzau / Reuters

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet