Total sigter mod CO<sub>2</sub>-neutralitet i 2050
Foto: Total Media

Total sigter mod CO2-neutralitet i 2050

Total opsætter tre store skridt for at blive 'Net Zero' i 2050, efter at man forpligter til klimamål gennem Climate Action 100+.
6. MAJ 2020 10.04

Total har har præsenteret sin målsætning om at blive CO2-neutral i 2050 gennem Climate Action 100+ initiativet, oplyser Total på sin hjemmeside.

Total har opsat tre vigtige skridt for at nå til 'Net Zero'. 

Første mål er, at Totals verdensomspændende aktiviteter skal være klimaneutral i scope 1 og scope 2 - hvilket vil sige, at Totals direkte udledning gennem egne faciliteter skal være neutral (scope 1), ligesom indirekte udledning som ved køb af el, varme og køling (scope 2). 

Dernæst skal Totals produktion og energi være CO2-neutral fra Totals europæiske kunder i scope 1, 2 og 3 i 2050 eller tidligere. 

Tilsidst ønsker Total at reducere CO2-udledningen for dets produkter verden over med 60 pct. eller mere i 2050 med delmål på 15 pct. i 2030, og 35 pct. i 2040. 

- Energimarkederne ændrer sig, drevet af kliamforandringer, teknolgi og samfundsforventninger. Total forpligter sig til at løse denne dobbelte udfordring med at sørge for mere energi med færre udledninger, udtaler Patrick Pouyanné, bestyrelsesformand hos Total. 

Total har derudover mål om at installere 25 GW bæredygtig energi frem mod 2025. Fremadrettet hæver Total sin kaptaludgifter rettet mod bæredydgtig energi fra 10 pct. til 20 pct.

esl

Nyhedsbrev