Thyborøn Havn opnår tre nye ISO-certificeringer
ISO-certificeringerne kom i hus efter tre dage med ekstern gennemgang af virksomheden fra certificeringsvirksomheden DNV-GL.
Foto: Thyborøn Havn

Thyborøn Havn opnår tre nye ISO-certificeringer

Thyborøn Havn har opnået tre nye ISO-certificeringer.
8. DEC 2020 11.39

Thyborøn Havn har siden august arbejdet på at sætte nye standarder for havnen inden for kvalitet, miljø og arbejdsmiljø. Det har netop kastet tre nye ISO-certificeringer af sig. 

- Vi tog det store spring kort før sommerferien og besluttede, at vi ville arbejde målrettet på at blive certificeret på de tre standarder indenfor miljø, arbejdsmiljø og kvalitet inden jul, siger havnens direktør Jesper Holt Jensen og fortsætter:

- Det har været et utroligt spændende arbejde, og det er en fornøjelse at se, hvordan alle medarbejdere på havnen har taget arbejdet og forandringerne til sig gennem processen.

I arbejdet for at opnå certificeringerne er der blevet gennemgået procedurer i alle havnens arbejdsområder lige fra havneservice til affaldssortering. 

FN’s 17 verdensmål har været et centralt redskab i processen og især fem af målene har været i fokus for havnen. Det drejer sig om målene: ”Bæredygtig energi”, ”Bæredygtige byer og lokalsamfund”, ”Ansvarlig forbrug og produktion”, ”Klimaindsats” og ”Livet i havet”, som havnen har forpligtet sig til at stræbe imod.

ISO-certificeringerne kom i hus efter tre dage med ekstern gennemgang af virksomheden fra certificeringsvirksomheden DNV-GL.

Helt konkret har Thyborøn Havn implementeret kvalitetsstandarden ISO 9001, miljøstandarden ISO 14001 og arbejdsmiljøstandarden ISO 45001 på havnen.

amp 

Nyhedsbrev