Teekay Offshore undersøges af norsk bagmandspoliti

KORT NYT4. FEB 2020 9.47

Det norske bagmandspoliti Økokrim har ransaget Teekay Offshores lokaler i Stavanger efter mistanke om ulovlig eksport af affald. Teekay Offshore afviser alle anklager. Det skriver Safety4Sea. 

Økokrim mistænker Teekay for ulovligt at have afsat affald til Indien i 2018. Det drejer sig om et af Teekays fartøjer, som sejlede til Indien for at blive ophugget og genbrugt, men her er der så opstået tvivl om, hvorvidt det kan være i strid med norske og EU-regler for området. 

Bangladesh, Pakistan og Indien er centrale destinationer for skibsophug, men hvor der har været kritik af metoderne, arbejdsforholdene og manglende miljøhensyn. 

esl