dknyt
dkvindkraft
dknyt
dksocial
dksundhed
dkindkob
DK Debat
DK Stillinger

Sweco skal gennemgå vestjyske moler

Kystdirektoraret har givet Sweco opgaven om at gennemgå tilstanden og levetiden af 46 kyst- og havneanlæg fordelt over ca. 350 km af den jyske vestkyst.
19. AUG 2021 8.50

Arkitekt- og ingeniør-rådgivningsvirksomheden Sweco har vundet et udbud om opgaven med at foretage en tilstands- og levetidsvurdering af infrastrukturelle anlæg og kystkonstruktioner langs den jyske vestkyst. 

I alt skal selskabet vurdere tilstanden og levetiden af 46 kyst- og havneanlæg fordelt over ca. 350 km af den jyske vestkyst. Formålet er at få klarhed over, hvilke udfordringer Kystdirektoratet står overfor i de næste 50 år i forhold til at opretholde funktion og sikkerhed, og hvilke investeringer, der er behov for for at fremtidssikre anlæggene.

- Det er et vigtigt projekt, fordi vi skal undersøge, om vores forreste værn ud mod Nordsøen er i stand til at modstå fremtidens klimaforandringer. Samtidig er det spændende, fordi opgaven kræver, at vi bringer forskellige fagkompetencer og eksperter i spil fra lokalt hold, regionalt og nationalt niveau samt verdensførende digespecialister fra Holland, forklarer Oliver Ries, teamleder i Kyst- og klimateamet i Sweco.

Anlæggene skal undersøges både over og under vand. Gennemgangen bliver sammenfattet i en rapport, hvor der vil fremgå en prioriteret liste for udbedringsbehov på baggrund af restlevetid. Desuden vil Sweco udpege de fem værst medtagede anlæg, som har behov for at blive udbedret først.

De primære undersøgelser skal være færdige i midten af oktober, og hele arbejdet forventes færdigt ved udgangen af 2022. Projektet har en ramme på 20 mio. kr.

amp

Tilmeld dig nyhedsbrevet