DK Nyt
DK Medier
Kommunen.dk
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job
Spansk gigant vil investere 1.115 mia. kr. i vedvarende energi inden 2030
Iberdrola planlægger at tredoble sin portefølje af vedvarende energi og sigter mod 95 GW i 2030.
Foto: Iberdrola

Spansk gigant vil investere 1.115 mia. kr. i vedvarende energi inden 2030

Spanske Iberdrola vil investere stort i vedvarende energi i de kommende år. De mange penge skal forøge energiselskabets vedvarende portefølje til 95 GW inden 2030.
24. FEB 2021 12.54

Den spanske energigigant Iberdrola har fortsat store ambitioner inden for vedvarende energi.

Spanierne har blandt andet for nyligt meldt sig på banen for sammen med Total Renewables at etablere den kommende Thor vindmøllepark på 800-1.000 MW. 

Ambitionerne stopper dog langt fra der. Iberdrola planlægger således at tredoble sin portefølje af vedvarende energi og sigter mod at nå 60 GW i 2025 og 95 GW i 2030.

Denne forøgelse kræver naturligt noget investeringer, og har holder Iberdrola sig ikke tilbage. Frem mod 2030 forventer virksomheden at investere mere end en billion kr. - helt præcist 1.115 mia. kr. (150 mia. euro) for at nå sine mål for vedvarende energi. 

Det fortalte selskabet da det i dag fremlagde regnskab for 2020. Regnskabet bød på et overskud på 26,9 mia. kr., et overskud der er 4,2 pct. højere end sidste år.

amp

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet