DK Nyt
Kommunen.dk
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

Skagen Havn indvier 190.000 kvadratmeter stor udvidelse

KORT NYT22. MAR 2021 13.26

Fredag blev tredje etape af udvidelsen af Skagen Havn indviet. Havneudvidelsen betyder, at der er kommet 975 meter ny kaj og i alt 190.000 kvadratmeter nyt areal på havnen, hvoraf 155.000 kvadratmeter er til udlejning. Borgmester i Frederikshavn Kommune Birgitte Hansen (S) tror på, at udvidelsen kan give vækst til havnen, skriver TV2 Nord.

- Det kommer helt sikkert til at betyde, at kunder, der er her i forvejen får udvidelsesmuligheder, men også at vi kan tiltrække nye kunder dels til at være på havnen og tage nye kunder ind – det er store fartøjer og så videre. Så det betyder absolut vækst og nye arbejdspladser, lyder det fra den glade borgmester.

Udvidelsen betyder blandt andet at vanddybde øges fra 12 til 16 meter ved indsejlingen til havnen. Derudover øges vanddybden fra 11 til 12,5 meter ved krydstogtskajen, hvilket giver mulighed for besøg fra større krydstogtsskibe. På grund af corona var festlighederne fredag holdt ved et minimum. 

amp

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet