DK Nyt
DK Medier
Kommunen.dk
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job
Saudi-Arabien gør klar til vindeventyr med Vestas
De første 20 vindmøller en ankommet til Saudi-Arabien og er klar til at blive opstillet i oliestatens første vindmøllepark.
Foto: Royal Embassy of Saudi-Arabia

Saudi-Arabien gør klar til vindeventyr med Vestas

Saudi-Arbabien er mest kendt for sine enorme oliereserver, men vil i fremtiden have mere grøn energi med hjælp fra blandt andre Vestas.
22. OKT 2020 13.21

Saudi-Arabien er bedst kendt som olienation og er verdens næststørste olieproducerende nation. Saudi-Arabien ønsker dog at være mindre afhængig af olien i fremtiden, både økonomisk og energimæssigt. 

Derfor har oliestaten afsat mere end 300 mia. kr. til grønne energiprojekter inden for sol- og vindenergi, der skal øge mængden af vedvarende energi i landets energimiks. I landets Vision 2030 sigter Saudi-Arabien, at 50 pct. af landets elforbrug skal dækkes af vedvarende kilde. 

Det skal blandt andre Vestas hjælpe til med at opnå, da den danske vindmølleproducent er en del af et konsortium anført af EDF Renewables i partnerskab med Masdar, som vandt et udbud for vindmølleparken Dumat Al-Jandal. 

Hertil skal Vestas levere 99 stk. V150 4,2 MW-vindmøller, der samlet skal give vindmølleparken en kapacitet på mere end 400 MW. 

Dumat Al-Jandal er foruden at være den hidtil største vindmøllepark i Mellemøsten, samtidig også det et af de mest omkostningseffektive vindenergiprojekter i verden med en pris på elektricitet på 0,02 USD pr. KWh. 

- Det glæder mig at se, hvordan store danske virksomheder med banebrydende teknologi inden for vedvarende energi bidrager til at løse denne opgave med grønne energiprojekter og hjælper det historiske skift til bæredygtig energiproduktion på vej, siger Saudi-Arabiens ambassadør i Danmark, Fahad bin Maayouf Al Ruwaily. 

- Jeg er overbevist om, at dette samarbejde blive foldet endnu mere ud og åbne op for nye horisonter i fremtiden, når brugen af vedvarende energi vokser og bliver mere populær, sigr Fahad bin Maayouf Al Ruwaily. 

esl

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet