Rønne Havn har Årets Bestyrelse

BORNHOLM: I går fik Rønne Havns bestyrelse prisen for Årets Bestyrelse ved årets bestyrelseskonference i Industriens Hus i København. Der er 4.000 offentlige bestyrelser, og Rønne Havns er altså den bedste, har Forum for offentlige Bestyrelser besluttet.

Havnen har de sidste par år gennemgået en udvidelse, som blandt andet har gjort havnens infrastruktur bedre, og øget arealet. Den er også blevet i stand til at modtage alle krydstogtskibe, og øen har da også oplevet øget krydstogtturisme.

- Der er ingen i tvivl om at vi havde set rigtigt, da vi tilbage i 2012 ansatte en ung og ambitiøs direktør, der turde sætte nogle nye visioner for virksomheden. Der er heller ikke nogen tvivl om, at det var en god ide at professionalisere bestyrelsen og anvende et anerkendt rekrutteringsfirma til ansættelsen af en række bestyrelsesmedlemmer med varierede faglige kompetencer, som følger anbefalingerne til god selskabsledelse. Siden er det kun gået én vej for Rønne Havn - og det er fremad, sagde havnens formand, Thomas Thors, i forbindelse med modtagelsen af prisen.

ibs

Nyhedsbrev