Rainbow Warrior har lagt til i Esbjerg Havn, hvor skibet - efter planen - skal være indtil udgangen af august.
Foto: Claus Theilgaard

Rainbow Warrior tilbage i Esbjerg Havn - afviser ikke nye aktioner

Greenpeace-skibet Rainbow Warrior har lagt til i Esbjerg Havn efter ugens aktion på Dan Bravo-platformen. Kampagneleder afviser ikke, at der kan være flere aktioner i sigte.
21. AUG 2020 8.52

Greenpeace-skibet Rainbow Warrior, hvorfra fire aktivister tirsdag svømmede fra til Dan Bravo-platformen i Nordsøen, har lagt an i Esbjerg Havn, efter at aktivisterne forlod platformen onsdag aften.

Rainbow Warrior skal være i Esbjerg Havn indtil udgangen af august, men Greenpeace vil ikke afvise, at der kan komme flere aktioner i Nordsøen, skriver JydskeVestkysten

- Vi kan jo godt lide overraskelsesmomentet, så det kan jeg ikke sige noget om, siger Sune Scheller, kampagneleder i Greenpeace. 

Ifølge Sune Scheller har Total ikke endnu ikke anmeldt nogen af aktivister til politiet for aktionen.

På grund af aktionen var Total nødt til at stoppe produktionen på Dan Bravo-platformen. Den normalt ubemandede platform producerer 5.500 tønder olie om dagen, hvilket giver en mistet omsætning på godt 1,5 mio. kr. Produktionen er nu genoptaget efter et sikkerhedstjek. 

esl