dknyt
dkvindkraft
dknyt
dksocial
dksundhed
dkindkob
DK Debat
DK Stillinger
Pandemi får Mærsk til at opjustere med stort milliardbeløb
Mandag har shippingselskabet Mærsk endnu engang opjusteret sit forventede driftsresultat for 2021 til mellem 14 og 15,5 mia. dollar. Det svarer til mellem 87,6 og 97 mia. kr.
Foto: Brandon Bell, Ritzau Scanpix

Pandemi får Mærsk til at opjustere med stort milliardbeløb

Pandemien har skabt større efterspørgsel på varer, og nu opjusterer Mærsk sit forventede resultat markant.
3. AUG 2021 8.11

Under coronapandemien har der været ekstra stor efterspørgsel på at få fragtet varer rundt på containerskibe. Og lige den del af pandemien har Mærsk nydt godt af.

Den store efterspørgsel og samtidige mangel på containere gør nemlig, at Mærsk nu kan opjustere sit forventede driftsoverskud i 2021 til mellem 14 og 15,5 milliarder dollar. Det svarer til mellem 87,6 og 97 milliarder kroner.

Det skriver rederiet i en meddelelse til fondsbørsen.

Før opjusteringen ventede Mærsk et driftsoverskud på 9-11 mia. dollar - eller mellem 56,3 og 68,8 mia. kr.

Mærsk oplyser samtidig, at det er kommet ud af andet kvartal med et driftsoverskud på 4,1 mia. dollar (25,7 mia. kr.). Det er mere end en femdobling i forhold til samme periode sidste år.

Allerede i april kunne shippinggiganten se, at det gik så godt, at man måtte opjustere det forventede driftsoverskud.

Første kvartal i år blev da også ifølge Mærsk selskabets største overskud for et enkelt kvartal nogensinde med 16,8 milliarder kroner. Det var tæt på at overgå hele sidste års overskud, der lød på 17,9 mia. kr.

Mangel på containere presser prisen op

Grunden til at det går Mærsk så godt er blandt andet, at coronapandemien har drevet efterspørgslen på varer op ad. På samme tid har der været mangel på containere, hvilket har gjort, at Mærsk har kunnet drive prisen per container op.

Ifølge fondsbørsmeddelelsen steg mængden af containere, der skulle fragtes, med 15 pct. i andet kvartal. Samme tid steg gennemsnitsprisen per container med hele 59 pct. Mærsk forventer heller ikke, at et fald i priser og efterspørgsel er i sigte.

Selskabet forventer at tendensen med de manglende containere og den høje fragtefterspørgsel vil fortsætte i hvert fald til udgangen af 2021.

Selskabets indtjening forventes i tredje kvartal at overstige andet kvartal. Det er især varer, der skal fra Kina til USA, der driver rederiets store aktivitet.

Ritzau

Tilmeld dig nyhedsbrevet