Orskov Yard med fordoblet overskud

KORT NYT15. JAN 2020 13.19

Orskov Yard ved Frederikshavn kan præsentere et flot overskud ved det forskudte regnskabsår 2018/19, da man kunne præsentere et overskud på 21 mio. kr. Det er mere end en fordobling i forhold til året forinden, hvor man havde et overskud på ni mio. kr. inden skat. Det skriver Søfart.dk

- Nogle af vores primære segmenter har set en stigende udnyttelsesgrad af flåden. Offshore-segmentet har stabiliseret sig efter flere års nedtur, hvor skibe nu bliver taget ud af oplæg for – efter et værftsophold – enten at blive genindsat i markedet, søge mod vind-sektoren eller bygget om til en anden funktion, udtaler Orskovs adm. direktør Lars Fischer i en pressemeddelelse.

Der er stadig en stor del af serviceringen, som gælder fiskeriet, men en større del af opgaverne relaterer sig til nye krav om miljøvenlighed og effektivitet på skibene. Orskov Yard har desuden bestilt en ny flydedok på 180 meter, som til sommer kan udvide værftets kapicitet med 25-30 pct. Derudover har Orskov Yard har i det forgange regnskabsår investeret i et mobilt landstrømsanlæg, der kan levere 1200 kvA ved forskellige spændinger og frekvenser. 

esl