Opdatering af Maersk rig viser lovende resultater
Maersk Intrepid viser lovede resultater efter at have gennemgået en opdatering med henblik på at nedbringe udledningen af blandt andet CO2.
Foto: Mærsk Drilling

Opdatering af Maersk rig viser lovende resultater

KORT NYT17. DEC 2020 10.05

Maersk Drillings jack-uprig: Maersk Intrepid viser lovede resultater efter at have gennemgået en opdatering med henblik på at nedbringe udledningen af blandt andet CO2

Det viser de første data, der er kommet efter opdateringerne, hvor Maersk Intrepid i øjeblikket arbejder for Equinor i Martin Linge feltet i Norge. De første data, der er kommer fra riggen viser et fald i brændstofforbrug og CO2-udledning på cirka 25 pct. Derudover er NOx-udledningen reduceret med cirka 95 pct.

- Vi er glade for at se lavemissionsteknologien i brug på Maersk Intrepid og for at modtage det første dataset med meget lovende resultater ift. reduktion af udledning. Det er dog stadig for tidligt at komme med endelige konklusioner om gennemsnitlige udledningsreduktioner over tid, siger Caroline Alting, Head of Integrity & Projects, Maersk Drilling.

Maersk Intrepid er den første af Maersk Drillings rigs til at tage opgraderingen i brug.

Nyhedsbrev