Olietanker i brand ud for Sri Lanka

Indisk olietanker med to mio. tønder olie om bord er brudt i brand nær Sri Lanka. Russiske krigsskibe er kommet olietankeren til undsætning.
3. SEP 2020 14.34

Der er udbrudt brand på den store indiske olietanker New Diamond. Der er godt to mio. tønder olie om bord på skibet, men branden har endnu ikke nået tankene, skriver Reuters

New Diamond er chartrede af Indiens største olieproducent Indian Oil Corp. To russiske krigsskibe, som lå i havn i Sri Lanke, skyndte sig at komme olietankeren til undsætning.

Kaptajnen for New Diamond siger ifølge Reuters, at branden kræver 'international handling'. Da skibets besætning forlod New Diamond var branden 'under kontrol' og branden havde endnu ikke nået skibets tanke. 

Tre indiske skibe er siden sejlet mod New Diamond, ligesom et fly også er fløjet ud til olietankeren for at holde situationen under kontrol, skriver lokale medier. 

New Diamond befinder sig godt 66 kilometer fra Sri Lankas kyst i Det Indiske Ocean. Et af besætningsmedlemmerne er kommet til skade under branden, mens et bestæningsmedlem mangler.

I august gik MV Wakashio på grund ved Mauritius, ligeledes i Det Indiske Ocean, hvor mere end 1.000 ton olie er lækket. Mauritius har erklæret miljømæssig-undtagelsestilstand. 

esl

Nyhedsbrev