Oliepriserne fortsætter optur med hjælp fra ny olieaftale

For sjette uge i træk stiger oliepriserne. Samtidig indgik Opec+ i weekenden en aftale for at forlænge aftalen om nedjusteringer af olieproduktionen.
8. JUN 2020 13.00

Oliepriserne fortsætter med at stige nu for sjette uge i træk, siden at prisen kollapsede i april. Oliepriserne er nu ved at nærme sig det niveau, som man så ved indgangen af marts, inden coronakrisen for alvor tog fat i de vestlige markeder. 

Det er særligt på baggrund af de nedjusteringer, som Opec+ blev enige om at indgå, som har haft en positiv effekt på priserne. Det var derfor på tale at forlænge nedjusteringen på godt ti mio. tønder olie dagligt til længere ind i sommeren, hvilket var med til at give priserne vind i ryggen. 

Selvom en forlængelse af aftalen kortvarrigt kom i fare, da det kom frem, at blandt andre Irak og Nigeria ikke havde overholdt aftalen, nåede Opec+ frem til en aftale i weekenden, som Mexico dog valgte at stå uden for.

Den amerikanske WTI-olie steg i ugens løb fra godt 35 dollars tønden til 39 dollars, mens Nordsøolien steg fra 38 dollars til 42 dollars. 

Dermed er der fortsat et stykke op til prisniveauet fra før coronakrisen, men siden midten af april er priserne godt fordoblet. 

esl

Nyhedsbrev