Oliepriserne falder tilbage til start efter fem måneders højdepunkt

Oliepriserne nåede nyt højdepunkt i fem månender, mens priserne flader ud i stabilt lejde.
17. AUG 2020 13.30

Oliepriserne var tilbage i samme leje, som de åbnede sidste uge i, efter en kortvarig op- og nedtur. Onsdag nåede oliepriserne kortvarigt op i det højeste niveau siden midten af marts, da coronakrisen for alvor tog fat i oliemarkedet. 

Den amerikanske WTI-olie åbnede sidste uge i 41,94 dollars per tønde, og kunne åbne denne uge et enkelt cent højere i 41,95 dollars per tønde. Onsdag var prisen oppe i 42,67, dollars per tønde, hvilket er det højeste niveau i fem måneder. 

Nordsøolien tog samme tur, da den åbnede sidste uge i 44,99 dollars, var onsdag oppe og vende med 45,43 dollars, men endte i 44,71 dollars. 

Dermed fortsætter oliepriserne med at flade ud i sommeren på den anden side af 40 dollars-grænsen. Således er oliepriserne steget mindre end to dollars per tønde siden d. 6. juli, hvor priserne kun har haft mindre udsving fra dag til dag. 

esl

Nyhedsbrev