Olieprisen nåede tirsdag det højeste niveau i 11 måneder. Priserne har været støt stigende i siden markedet kollapsede i april pga. corona-situationen.
Prisstigningerne er også fortsat efter nytår hovedsageligt hjulpet på vej af at Saudi Arabien har tilkendegivet, at landet vil reducere sin produktion med 1 mio. tønder om dagen i februar og marts. Ligeledes bliver prisstigningerne styrket af et fald i de amerikanske olielagre på 5,82 mio. tænder i sidste uge.
Sidst, men ikke mindst gør en lav dollarkurs det også attraktivt at investere i olie.
Alt dette førte til at nordsøolien tirsdag lukkede i 56,58 USD en stigning på 1,7 pct. og den amerikanske steg med 1,8 pct. og lukkede i 53,28 USD. Priserne har ikke været højere siden 21. februar.
amp