Foto: Claus Bonnerup, Ritzau Scanpix

Ny rapport sætter spørgsmålstegn ved klimagevinst ved licensstop i Nordsøen

En rapport fra Copenhagens Economics, bestilt af Olie Gas Danmark, viser, at et licensstop i Nordsøen vil have begrænset gevinst for klimaet. Istedet kan et stop føre til højere CO2-udledning.
17. FEB 2020 9.00

Nordsøenolien har længe været til stor politisk diskussion. Regeringen valgte i januar at udskyde en beslutning om, hvorvidt der skal søges efter og udvindes olie i Nordsøen ved en ottende udbudsrunde. 

På den ene side står Venstre og DF blandt andet og kræver, at der gives grønt lys til udvinding af olie, mens regeringens støttepartier har krævet et stop. 

I en ny rapport bestilt Olie Gas Danmark, har Copenhagen Economics kortlagt de mulige scenarier ved netop et licensstop i Nordsøen. 

Copenhagen Economics skriver i rapporten, at 'de globale CO2-udledninger efter al sandsynlighed vil stige ved et dansk produktionsstop.' 

Det skyldes, at man i beregningerne ved et licensstop havde forudset, at det samlede efterspørgsel efter fossile brændstoffer vil mindskes, men det er usandsynligt, vurderer Copenhagen Economics. Det sker, da OPEC-landene blot vil justere deres produktion, og der vil derfor ikke ske en ændring for den globale produktion, trods et DK-stop. 

Derimod vil det betyde, at CO2-udledningen vil stige, da Danmark har en relativ lav udledning af COsammenlignet med andre olieproducerende lande. Hvis produktionen altså blot flytter andet sted, vil udledning stige, da den samlede olie-produktion vil forblive på et stabilt niveau.  

Derudover nævner Copenhagen Economics, at et oliestop vil mindske fosyningssikkerheden for Danmark i de kommende 10 år, da man - selv med aktiviteter i Nordsøen - vil være en netto-importør, og man derfor blot være afhængig af Opec-lande som Saudi Arabien, Rusland eller USA. 

Læs hele rapporten hos Olie Gas Danmark