Norsk olieboring indstillet efter coronasmitte

KORT NYT5. AUG 2020 9.12
TEMA: Corona

Neptune Energy og Seadrill har midlertidigt bremset olieboringer, efter at to personer er blevet testet positive for corona på boreplatformen West Phoenix i Det Norske Hav ved Fenja-området, skriver Offshore Engineer

Den første person, der blev testet positiv for corona, er allerede blevet transporteret i land og sat i karantæne. En anden person er efterfølgende blevet testet positiv, hvor vedkommende nu er i karantæne på boreplatformen. 

Alle personer der har været i kontakt med de to smittede er nu gået i isolation, mens der bliver gennemført tests på platformen, mens ekstra sundhedspersonale er blevet transporteret ud til platformen. Man har valgt at indstille boringer, indtil situationen er kommet under kontrol. 

esl