NorSea Denmark med overskud i 2019 og tro på fremtiden

KORT NYT5. JUN 2020 11.07

NorSea Denmark fik i 2019 for andet år i træk et overskud, som sidste år var på knap en halv mio. kr., skriver JydskeVestkysten.

NorSea Denmark indgik tidligere i år en tiårig basekontrakt med Total, som skulle sikre godt 120 arbejdspladser i Esbjerg. Derudover åbnede NorSea Denmark i marts også nyt kontor i Frederikshavn. Det er derfor med momentum, at Norsea har mødt den nuværende krise. 

- Generelt er vores aktivitet inden for offshore olie og gas stabiliseret på et niveau, der følger de aktuelle markedsforhold, som igen er stærkt påvirket af at være stort set udelukkende i et produktionsstadium og meget lidt aktivitet indenfor efterforskningsprojekter. Vi forventer, at dette fortsætter ind 2020, forklarer administrerende direktør Jesper Høj-Hansen.

esl