Medie: Ti europæiske kunder indvilger i at betale gas for rubler
En filial af Gazprombank i Moskva. Rusland kræver, at dets europæiske kunder opretter en konto i Gazprombank og betaler for den russiske naturgas i rubler. Dem er der allerede 10 af, hævdes det.
Foto: Maxim Shemetov, Reuters

Medie: Ti europæiske kunder indvilger i at betale gas for rubler

Fire gaskunder i Europa har allerede betalt i rubler for russisk gas, siger kilder tæt på Gazprom.  

Mindst 10 europæiske købere har indvilget i at betale for russisk naturgas i rubler. Det har de gjort ved at oprette konti i Gazprombank, som det er er krævet af den russiske regering. Det skriver nyhedsmediet Bloomberg.

Her siger en kilde tæt på Gazprom, at fire af kunderne allerede har foretaget betalinger i rubler. Ingen lande eller gasimportører er nævnt ved navn.

Rusland har meddelt, at det lukker for gassen til Polen og Bulgarien, fordi de to lande ikke betale i rubler. EU siger, at det kun har kontrakter på russisk gas i euro og dollar. De kalder det et forsøg på afpresning fra præsident Vladimir Putin.

Rusland ønsker med kravet om betaling i rubler at understøtte den russiske valuta, der er hårdt presse af de internationale sanktioner efter invasionen i Ukraine.

Kilden siger til Bloomberg, at det formentlig først bliver i anden halvdel af maj, at gassen til flere russiske kunder vil blive afbrudt. I fald de ikke vil betale med rubler.


Ritzau