DK Nyt
Kommunen.dk
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job
- Investering i klimaindsats er et centralt fokusområde for os, og vi er forpligtet til at være i front og udnytte vores store erfaring, siger administrerende direktør Jørn Madsen om ny bæredygtighedsstrategi.
Foto: Maersk Drilling

Maersk Drilling vil mindske CO2-udledninger ved boringer med 50 pct.

Maersk Drilling vil gå forrest i branchen og sætter mål om at mindske CO2-udledningen ved boringer med 50 pct. frem mod 2030 som del af ny bæredygtighedsstrategi.
18. SEP 2020 9.41

Som en del af ny overordnet bæredygtigshedsstrategi har Maersk Drilling sat en ambition om at mindske CO2-udledningen ved olieboringer med 50 pct. frem mod 2030 med 2019 som baseline. 

Med den seneste strategi, ønsker Maersk Drilling er være førende i branchen, når det kommer til bæredygtighed. Udover den mindskede CO2-udledning i forbindelse med borringer, fremhæver Maersk Drilling desuden sit engangement i det nye Carbon Capture-projekt i samarbejde med Ineos Oil & Gas Denmark og Wintershall Dea i et nyt konsortium.

Sammen ønsker konsortiet at udvikle kapacitet til at lagre op mod 3,5 tons CO2 årligt i 2030, hvilket er svarende til 15-20 pct. af den nødvendige reduktion for at Danmark kan nå sit klimamål i 2030. 

Derudover har Maersk Drilling også investeret i nye, mere bæredygtig og energieffektive rigge, der også skal hjælpe til med at mindske den samlede CO2-udledning. 

- Bæredygtighed er et vigtigt område, også for vores kunder, og ved at være førende inden for offshore-boringer med lave udledninger bevarer vi et tilbud, der kan hjælpe kunderne med at nå deres mål. Investering i klimaindsats er et centralt fokusområde for os, og vi er forpligtet til at være i front og udnytte vores store erfaring med at operere i Norge, hvor bæredygtighedskravene er meget høje, siger administrerende direktør Jørn Madsen.

Godt halvdelen af den mindskede CO2-udledning kan hentes gennem yderligere effektivisering af rigge og produktion, mens den sidste halvdel skal findes ved hjælp af forskning og innovation. 

esl

Tilmeld dig nyhedsbrevet