Kolding Havn investere i nyt genbrugsanlæg

KORT NYT13. FEB 2020 13.56

Kolding Havn har investeret 12 mio. kr. i et nyt topmoderne anlæg til genbrug af metaller i et såkaldt omni-anlæg. Det oplyser havnen i en pressemeddelelse. 

- Kolding kommune satser på cirkulær økonomi som et strategisk fokusområde, og her bidrager Kolding Havn med en vigtig indsats. Byggeriet af det nye anlæg er en væsentlig satsning på det, havnen allerede er førende indenfor. Havnens virksomheder løser en vigtig samfundsmæssig opgave, når de håndterer genbrugsmetallet, men det er samtidig også en rigtig god forretning for både havnen og Kolding. Med det nye anlæg forbedrer vi tillige forholdet til vores naboer, siger bestyrelsesformand Tobias K. J. Jørgensen.

Anlægget vil derudover stort set fjerne alle gener i form af støj og støv fra og på havnen. Byggeriet ventes at stå klar til brug i 2021.

esl

Nyhedsbrev