dknyt
dkvindkraft
dknyt
dksocial
dksundhed
dkindkob
DK Debat
DK Stillinger
Klima var allerøverst på vælgernes dagsorden ved valget i 2019
Over 55 pct. af vælgerne tilkendegav, at klima var det vigtigste emne i ugen op til folketingsvalget i 2019 ifølge ny bog, der udkommer torsdag. Den kalder desuden valget for "klimavalget". Det er også titlen på bogen.
Foto: Henning Bagger, Ritzau Scanpix

Klima var allerøverst på vælgernes dagsorden ved valget i 2019

Klimadagsordenen overskyggede alt andet og flyttede vælgere over midten under valget i 2019, dokumenterer ny bog.
24. JUN 2021 9.36

I foråret frem til folketingsvalget i juni 2019 steg emnet klima til et hidtil uset niveau på vælgernes dagsorden. Det dokumenterer en ny bog ved navn "Klimavalget", som udkommer torsdag. Bogen ser på vælgervandringerne ved valget, hvor klima flyttede stemmer over den politiske midte.

- Vi oplevede i foråret 2019 en eksplosivt voksende klimadagsorden, som vi aldrig har set før. Det kom som en overraskelse for mange af partierne, men langsomt eksploderede dagsordenen, siger professor og valgforsker Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet.

Over 55 pct. af vælgerne tilkendegav, at klima var det vigtigste emne i ugen op til folketingsvalget.

Bogen angiver fire mulige grunde til, at klima kom højt på dagsorden.

Den svenske teenageaktivist Greta Thunberg, forskellige organisationers offensive klimatilgang, ældres omtanke for de unges fremtid, og at flere medier satte emnet højt på dagsordenen, fordi vælgerne efterspurgte det.

"Udlændingevalget", "krisevalget" og senest "klimavalget"

Valget i 2001 blev kendt som "udlændingevalget", mens det i 2011 blev kendt som "krisevalget" efter finanskrisen. 2019 kan betegnes som "klimavalget", mener forfatterne bag bogen, der er den mest omfattende statistiske analyse af valget hidtil.

Vælgernes opmærksomhed på klima og miljø blev tredoblet fra 2015 til 2019, hvilket er det højeste nogensinde. Fremover er der god grund til at tro, at klima bliver et vedvarende emne for vælgernes partivalg.

Der var ikke tale om en ungdommelig mobilisering, som nogen har anfægtet. Emnet har haft fat i alle grupper uanset alder, køn og til en vis grad partifarve.

- Sammenlignet med de andre emner så overskyggede klimadagsordenen alt andet. Det er tydeligt, at de unge i starten ønsker det mest, men da valget oprinder, er det alle, der er hoppet med på klimavognen, siger Kasper Møller Hansen.

Selv blandt Dansk Folkepartis vælgere, som er blandt de mest klimaskeptiske, var der en stigende interesse. 

Rød blok stod stærkest på grøn dagsorden

Den store opmærksomhed var en fordel for partierne i rød blok, der står klart stærkest på emnet i vælgernes øjne. Det fremgår af analysen.

Mange vælgere har stemt rødt for at beskytte klimaet, selv hvis det bliver dyrt. Omvendt har mange andre vælgere stemt blåt for at undgå en fremtidig regning.

Den stigende klimadagsorden ses overalt i Europa, men Sverige og Danmark skiller sig ud ved at være de to lande, som er de mest bekymrede for klimaforandringerne.

Kasper Møller Hansen beskriver det som rekordernes valg, idet det største antal vælgere nogensinde først besluttede sig under valget. Samtidig var der rekordmange, der skiftede parti, hvilket matcher Jordskredsvalget i 1973.

Også Socialdemokratiets pensionsudspil var meget højt på vælgernes dagsorden.

Ritzau

Tilmeld dig nyhedsbrevet