DK Nyt
Kommunen.dk
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

Irland sætter stop for nye olie- og gaslicenser

Det irske parlament vil snart vedtage en lov, der forbyder, at der udstedes flere nye tilladelser til at lede efter olie- og gas i landet.
8. FEB 2021 9.19

Der bliver ikke uddelt flere nye licenser til at søge efter olie og gas i Irland meddeler den irske minister for miljø, klima og kommunikation, Eamin Ryan. 

- Denne beslutning sender et stærkt signal både i Irland og internationalt om, at Irland bevæger sig væk fra fossile brændstoffer og imod en fremtid med vedvarende energi, siger Eamin Ryan. 

Konkret vil forbuddet blive inkluderet i lovforslaget Climate Action and Low Carbon Amendment Bill, som vil blive forelagt det irske parlament, Oireachtas, om kort tid. Når det er stemt igennem, vil det føre til et øjeblikkeligt stop for uddelingen af nye licenser.

Forbuddet følger i kølvandet på, at Irland i 2017 forbød fracking onshore. Det kommende forbud vil ikke komme til at påvirke allerede tildelte tilladelser.

Eamin Ryan forventer dog, at det nye forbund vil få flere til at droppe at udnytte allerede tildelte licenser, og at forbuddet således vil hjælpe landet i at nå ambitionen om at blive udledningsneutral inden 2050. 

- Ved at holde fossile brændstoffer i jorden, vil vi intensivere vores omstilling til vedvarende energi og sætte os selv på rette vej mod at blive udledningsneutral i 2050, siger han og fortsætter:

- De tidligere annoncerede forbud mod efterforskning efter olie har haft en god effekt på antallet af allerede givne tilladelser, der er blevet droppet. Jeg forventer, at denne tendens vil fortsætte i den kommende periode, siger Eamin Ryan. 

amp

 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet