Ingen grund til at frygte fyringer hos Søby Værft

KORT NYT31. MAR 2020 12.35
TEMA: Corona

Som hos mange andre virksomheder har Søby Værft set sig nødsaget til at sende deres ansatte hjem under corona-krisen. De hjemsendte har dog ikke grund til at frygte for at modtage en fyreseddel oveni, skriver Fyens Stiftstidende

Der er ingen medarbejdere, der bliver fyret, siger værftsdirektør Roar Falkenberg nemlig. Der er istedet grund til optimisme, trods mistede ordre og midlertidig nedlukning. 

- Vi har allerede fået de første ordre ind til efter påsken, så dem håber vi selvfølgelig at kunne tage os af. Desuden er vi fortrøstningsfulde i forhold til, at der nok skal komme flere ind. Jeg har en forventning om, at alle medarbejdere er tilbage og i gang igen før 1. maj, siger Roar Falkenberg.

esl

Nyhedsbrev