DK Nyt
DK Medier
Kommunen.dk
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job
Grøn omstilling vigtig faktor for Lindø-overskud
I 2020 har Lindø Port of Odense haft fokus på at manifestere sin position som som en af verdens største havneaktører i den grønne omstilling.
Foto: Lindø Port of Odense

Grøn omstilling vigtig faktor for Lindø-overskud

På trods af coronakrisen har Lindø port of Odense formået at øge sin omsætning med syv pct. i 2020. Overskudet på den primære drift er på 28 mio. kr. Et tab fra urealiserede kursreguleringer får dog det endelige resultat til at lyde på 19,9 mio. kr.
23. MAR 2021 15.09

På trods af coronapandemien har der virkelig været medvind for Lindø Port of Odense i 2020. 

Selskabet oplevede således at resultatet af den ordinære drift steg med 39 pct. til 28 mio. kr. i 2020. Omsætningen sted med syv pct. til cirka 165 mio. kr.. Det endelige resultat faldt dog fra 28,2 mio. kr. til 19,9 mio. kr., hvilket primært skyldes et tab på 13,4 mio. kr. i urealiserede kursreguleringer, oplyser havnen.

Havens direktør Carsten Aa ser resultatet som tilfredsstillende i et år, hvor koncernens fokus har været at udvikle og cementere, havnes position som en af verdens største havneaktører i den grønne omstilling.

Blandt andet afsluttede man en havneudvidelse med 1.000 meter ny kaj, et heavy-load område og et nyt havnebassin med 11 meters vanddybde. Derudover blev også en ny testhal til Lindø offshore renewables center (LORC) indviet, hvor verdens største vindmøller kan testes.

 - Vi kan se tilbage på et år, hvor vi trods COVID-19’s påvirkning leverer et tilfredsstillende resultat og fortsætter vores sunde udvikling. Samtidig cementerede vi med sidste etape af havneudvidelsen vores position som en af verdens største havneaktører i den grønne omstilling, siger Carsten Aa og fortsætter: 

- Med havneudvidelse og vores andre investeringer er vi i mål med vores ambition om at skabe markedets mest optimale rammer for fremtidens grønne omstilling på energiområdet. Vi råder nu over hele værdikæden for tilblivelse af kæmpe havvindmøller fra testfase til produktion og levering, hvilket er helt unikt.

Offshore vind skal sikre fortsat vækst

Havnen har en tro på at satsningen på offshore vindbranchen kommer til at bære endnu mere frugt i de kommende år. Havnen forventer, at der med flere og flere lande der sætter sig ambitiøse klimamål, snart kommer til at mangle produktionskapacitet til havvindmøller, hvilket vil forøge efterspørgslen på havnens faciliteter.  

- Vi oplever allerede stor efterspørgsel på vores nye faciliteter, og vi ser et enormt behov fremadrettet. Vi er konstant i dialog med relevante interessenter, så vi kommer i spil, når investeringsbeslutningerne skal tages, og vores forventning er, at vi bliver en af verdens mest attraktive produktionshavne indenfor den helt tunge industri inden for de kommende år. 

 amp

Tilmeld dig nyhedsbrevet