Grenaa Havn med millionoverskud i 2021

Grenaa Havns omsætning sted med 12 pct. i 2021 overskudet ramte ti mio. kr., hvilket også er en fremgang ift året før.
21. APR 2022 14.50

Grenaa Havn er kommet ud af 2021 med vækst på så højt et niveau, at havnen opnår et af de bedste resultater nogensinde, oplyser havnen i en pressemeddelelse.

Grenaa Havn rapporterer en omsætning på 68,2 mio. kr., hvilket er en stigning på cirka 12 pct. fra 2020. På bundlinjen lyder årets resultat på 10 mio. kr., som også er en stigning fra sidste år.

- År 2021 skulle egentligt være et konsolideringsår, hvor vi for alvor begyndte at arbejde med den nye 2025-strategi Partnerskabshavn for en grøn verden. Derfor lå det ikke i kortene, at Grenaa Havn skulle præstere en omsætningsrekord, som topper de tre forhenværende rekordår, siger Bent Hansen, der er formand for bestyrelsen for Grenaa Havn A/S.

Også havnens direktør glæder sig over fremgangen.

- Væksten kan blandt andet tilskrives, at vi på Grenaa Havn er dygtige til at lande ad-hoc projekter. Og så er den samlede organisation parat til, hurtigt og fleksibelt at handle på nye opgaver og føre dem i mål. Et af årets spændende projekter var pre-assembly af verdens største flydende havvindmølle TetraSpar. For Grenaa Havn er det stort at kunne bidrage til udviklingen af banebrydende projekter som f.eks. flydende havvind, siger Grenaa Havns CEO, Henrik Carstensen.

Roligt 2022

Bent Hansen forventer, at 2022 bliver et mere afdæmpet år end 2021 og dermed et år uden ny stor fremgang i omsætningen. I stedet skal der fokus på at levere på havnen grønne strategi og køre sig i stilling til kommende projekter.

- Vi forventer, at år 2022 bliver et konsolideringsår. Helt aktuelt ydes der en stor indsats for at gøre Grenaa Havn attraktiv for fremtidens store projekter, som for eksempel kommende vindmølleparker i Kattegat og Femern, fortæller Bent Hansen og fortsætter:

- Inden udgangen af 2022, forventer vi blandt andet at komme i mål med en ISO-certificering af havnen inden for kvalitets-, miljø- og arbejdsmiljøledelse.

amp

Skærmbillede 2022-04-21 kl- 14-38-06 

Kilde: Grenaa Havn