DK Nyt
Kommunen.dk
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job
Genopbygningen af Tyra er et globalt kæmpeprojekt, som styres fra Totals kontor i Esbjerg, og har parallelle igangværende aktiviteter i den danske del af Nordsøen og på værfter i Italien, Singapore og Indonesien.
Foto: Total

Genopbygning af Tyra udskydes på grund af corona

Lokale corona-restriktioner har ramt forsyningskæderne for de nye Tyra-faciliteter  Opstarten af genopbygning bliver derfor udskudt.
6. NOV 2020 10.07

På trods af coronarestriktioner lykkedes det at overholde tidsrammen for nedtagningen af Tyra-platformene i Nordsøen hen over sommeren i år.

Det er dog ikke alle steder, at man har formået at kunne fortsætte det enorme arbejde med genopbygningen af Tyra-feltet, som strækker sig over flere kontinenter. 

På grund af lokale corona-restriktioner og nedlukning af flere værfter er dele af forsyningskæden for de nye Tyra-faciliteter forsinket. Det får nu Total til at udskyde opstarten af det genopbyggede Tyra.

- Vi har gennem hele pandemien sørget for fremdrift af de mange parallelle aktiviteter med fokus på vores medarbejderes sundhed og sikkerhed, og det lykkedes os i august at nå en vigtig milepæl med nedtagning af de gamle Tyra-platforme efter mobilisering af flere hundrede medarbejdere på Tyra-feltet, siger Morten Hesselager Pedersen, Projektdirektør for Tyra-Genopbygningen.

Installation af de fire nye platforme kan af hensyn til vejrforhold kunne foregå i løbet af sommeren, og installationen er således ændret fra 2021 til 2022.

- Vi har arbejdet tæt sammen med vores mange underleverandører, og vi har brugt enhver mulighed til at optimere de mange integrerede og parallelle projektaktiviteter fra fabrikation, til logistisk og installation af det nye Tyra, siger Morten Hesselager. 

Forsinkelserne betyder, at opstarten af det genopbyggede Tyra-felt er ændret fra 1. juli 2022 til 1. juni 2023.

Investeringsomkostningen for Tyra-projektet forbliver uændret, oplyser Total.

esl

Tilmeld dig nyhedsbrevet