dknyt
dkvindkraft
dknyt
dksocial
dksundhed
dkindkob
DK Debat
DK Stillinger

Frederikshavn Havn får Danmarks første LBG-anlæg

Danmarks første LBG-anlæg, der skal producere flydende biogas, bliver opført ved havnen i Frederikshavn.
24. SEP 2021 12.45

Danmark får sit førsteopføre anlæg til at producere flydende biogas (LBG), som er et grønt og CO2-neutralt brændstof. Anlægget skal ligge ved havnen i Frederikshavn, hvor det kan forsyne den nordiske rederi- og transport-sektor.

Selvom den danske produktion af biogas er rekordhøj, er der indtil nu ikke blevet produceret biogas i flydende form herhjemme. Men det bliver altså nu ændret. For Nature Energy, vil i samarbejde med Makeen Energy opføre et såkaldt LBG-anlæg ved havnen i Frederikshavn, der skal producere flydende biogas. De to parter har oprettet et fælles selskab bag projektet, som har fået navnet Nordic Liquefaction (NORDLIQ).

- Det nye anlæg bliver det første af sin slags i Danmark, når det forventes at stå færdigbygget i midten af 2023. Det markerer derfor også et helt nyt kapitel for den grønne omstilling herhjemme, fordi det nu vil blive muligt for færger og lastvogne at tanke et grønt brændstof i form af flydende biogas på dansk jord, siger adm. direktør hos Nature Energy, Ole Hvelplund. 

Administrerende direktør i Frederikshavn Havn, Mikkel Seedorff Sørensen, er glad for placeringen af NORDLIQ i Frederikshavn.

- Vi er både glade for og stolte over, at NORDLIQ har valgt at placere deres anlæg i Frederikshavn. Det understreger vores strategisk vigtige placering mellem sejlruten ind i Østersøen og motorvejsnettet, og er med til at styrke Frederikshavn Havns position som et grønt knudepunkt.  

Når LBG-anlægget forventes at stå færdigbygget, vil det i første omgang kunne producere 20.000 tons flydende biogas årligt. Herefter vil der være potentiale for at udvide anlægget til at producere op mod 120.000 tons flydende biogas per år.

NORDLIQ forventer, at byggeriet af LBG-anlægget forventes at kunne begynde senere i år, når byggetilladelsen er på plads, det ventes at stå færdigbygget i midten af 2023. Etableringen af LBG-anlægget er en samlet investering på et trecifret millionbeløb, hvor Nature Energy leverer 2/3 af investeringen, mens Makeen Energy står for 1/3.

amp

Tilmeld dig nyhedsbrevet