DK Nyt
DK Medier
Kommunen.dk
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

Exxon sælger Nordsøfelter i milliardhandel

ExxonMobil har solgt 14 andele i felter i Nordsøen til Neo Energy til en pris på mere end en mia. dollar.
25. FEB 2021 8.37

Neo Energy fortsætter sit opkøb i Nordsøen. Selskabet ejer en del af de felter, der tidligere tilhørte Maersk Oil og var også køberen, da Total solgte sine besiddelser i Nordsøen i august 2020. 

Nu har Neo Energy købt yderligere op i Nordsøen. I en handel til "mere end en mia. dollar" (6 mia. kr.) køber Neo andele i 14 felter i Nordsøen af amerikanske ExxonMobil.

Handlen indeholder desuden yderligere klausuler for prisen på i alt 1,8 mia. kr., som er afhængig af, hvordan olieprisen udvikler sig i fremtiden.

Opkøbet føjer 40.000 tønder til Neo Energys daglige produktion på den britiske kontinentalplade, som dermed når op på 70.000 tønder om dagen. Det gør Neo Energy til den femtestørste spiller i den britiske del af Nordsøen.

Handlen er også en vigtig tilføjelse i forhold til at nå Neo Energys eget mål om en daglig produktion på 120.000 tønder om dagen næste år.

 - Dette opkøb bygger på Neos eksisterende portefølje i Nordsøen og er et skridt på vejen mod vores ambition om at blive den førende producent på en britiske kontinentalplade, siger Russ Alton, der er CEO hos NEO Energy.

Neo Energys ejer den norske investeringsvirksomhed HitecVision, finansierer cirka en tredjedel af handlen, mens resten finansieres af banklån.

Handlen forventes, hvis den godkendes af myndighederne, at gå igennem i medio 2021, oplyser Neo Energy.

 amp

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet