DK Nyt
DK Medier
Kommunen.dk
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job
Esbjergs grønne ambitioner kan være god brandingværdi
Bestyrelsesformand hos DIN Forsyning Anders Linde og borgmester Jesper Frost Rasmussen tog det første spadestik til Danmarks største havvands-varmepumpe.
Foto: Esbjerg Kommune

Esbjergs grønne ambitioner kan være god brandingværdi

Esbjerg ønsker at være CO2-neutral i 2030 og er snart klar med nyt målingsprogram til virksomheder og på sigt borgerne.
2. DEC 2020 10.03

Esbjerg skal i fremtiden ikke blot være Danmarks energihovedstad, men også en af landets grønneste byer, fortæller Esbjergs borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) på et webinar tirsdag eftermiddag. 

Kommunen, Din Forsyning og Esbjerg Havn går desuden sammen i et grønt partnerskab. 

- Der er flere spændende projekter på vej, men jeg kan desværre ikke sige meget mere om det på nuværende tidspunkt, fortæller Jesper Frost Rasmussen. 

Esbjerg ønsker at indgå grønne samarbejder med lokale virksomheder, hvor virksomhederne sætter reduktionsmål, og kommunen kan omvendt give adgang til projektmidler og certificere virksomhedernes grønne ambition.

På sigt håber borgmesteren, at sådan en målemetode og enhed kan udfoldes til borgerne. Kommunen er lige nu i dialog med Energy Cluster om sådan et værktøj. 

Grøn branding kan gavne Esbjerg

De grønne ambitioner får rosende ord med på vejen fra blandt andre Dansk Industri. Også Steen Brødbæk fra Semco Maritime roste Esbjergs målsætning. 

- Det er en kompleks rejse, vi er på, siger Steen Brødbæk. 

Esbjergværket skal lukke i 2023, hvor det erstattes af et nyt fjernvarmeværk, der blandt andet skal drives af en varmepumpe, flis-kedelanlæg og elpatroner.

Den grønne rejse kan desuden være med til at fungere som en branding strategi for Esbjerg, som er Europas førende havn for udskibning af havvindmøller. 

- Den grønne dagsorden og ambition er en god branding af Esbjerg. Det kan lokke særligt unge til, og vi er altid brug for at kunne tiltrække dygtige medarbejdere, fortæller Steen Brødbæk.

Fra sort til grøn fremtid

Når Esbjerg slukker værket i 2023, håber man, at man kan vise vejen frem med en række nye løsninger, hvor man allerede har taget første spadestik til Danmaks største havvands-varmepumpe. 

- Det er et revolutionerende bud på morgendagens fjernvarmeløsning, som bygger på nye grønne løsninger som havvandsvarmepumper og elkedler, og hvor der også er mulighed for at integrere nye teknologier i takt med, at de modnes, siger Jesper Frost Rasmussen. 

Esbjerg har derudover tiltrukket en række nye grønne virksomheder, som eksempelvis Quantafuel, som vil omdanne affaldsplads til olieprodukter, som kan bruges i produktion af ny plastik. 

- Selvfølgelig hører en virksomhed som Quantafuel hjemme i Esbjerg. Quantafuel bidrager med en unik profil som bunder i den cirkulære økonomi. Netop bæredygtighedsaspektet er noget, som flere og flere af vores lokale virksomheder arbejder aktivt med, har Jesper Frost Rasmussen tidligere fortalt.

Tilmeld dig nyhedsbrevet