Esbjerg vil undgå radioaktivt affald, havnen ser penge i det

KORT NYT7. JAN 2020 6.26

ESBJERG: Som kommune er Esbjerg  interesseret i at slippe for at oplagre lavradioaktivt affald fra boringer i Nordsøen, men Esbjerg Havn ser til gengæld et stort marked og har et forslag til et håndteringsanlæg på havnen, skriver JydskeVestkysten. Radioaktiviteten i affaldet er naturligt forekommende, og Esbjerg har for tiden et midlertidigt oplag på omkring 600 ton.

Trods radioaktiviteten udgør oplaget næppe nogen sundhedsfare. Et tandlægebesøg giver eksempelvis 1.700 gange så meget stråling som en times ophold i to meters afstand fra oplaget, skriver avisen. 

Ifølge Esbjerg Havn er der et enormt marked i de omkring 2.400 oliebrønde i Skotland, Holland, Danmark og Norge, hvor affaldet findes, og som skal lukkes ned over de kommende ti år. Beslutningen om et egnet slutdepot er en statslig opgave, har sundhedsminister Magnus Heunicke (S) meddelt.

mk

Læs hele historien hos JydskeVestkysten.

 

Nyhedsbrev