North Sea Summit:
"Der er ikke et bedre sted at holde dagens møde end i Esbjerg"

Det var kun helt naturligt, at det historiske North Sea Summit skulle afholdes i Esbjerg fortæller to ministre på scenen. Esbjerg bør være en inspiration for resten af Europa.
18. MAJ 2022 16.45

I politik er det kun få ting, der er ladt op til tilfældigheder. At Esbjerg Havn og Vestas skulle være rammerne for det historiske North Sea Summit er da bestemt heller ikke en af dem.

Esbjergs tranformation fra fiskeriby, til Danmarks olie og gas hovedstad til landets selverklærede energihovedstad bør nemlig være en inspirationskilde for resten af Europa, mener erhvervsminister Simon Kollerup (S). 

- Det er ikke et bedre sted at afholde dagens møde end i Esbjerg. Bare se på den tranformation, som byen er gennemgået. Esbjerg er et bevis på, hvordan havvind kan være med til at forvandle en by og skabe nye jobs, foræller ministeren. 

Og det er blevet til mange jobs i Esbjerg og omegnen. Ifølge en undersøgelse fra Danish Shipping har hver GW havvind skabt 14.000 jobs. 

- Det er en positiv spiral, siger Simon Kollerup. 

Det handler ikke bare om grøn energi i Esbjerg, men også om jobs og industrien. Og i takt med den grønne omstilling, har industrien fået mere opmærksomhed, virksomhederne har vokset, flere og flere jobs bliver skabt, ny viden bliver udviklet og det gavner alt sammen både den grønne omstilling og byen og dets borgere. 

Svaret var lige for døren

Inde i den store Vestas-hal, hvor produktionen i dagens anledning var sat på pause, står der en meterhøj Vestas-container ved siden af gæsterne. På hvert bord står tre kopier af Vestas-havvindmøller, mens at lokale aktører er med på dagens topmøde. 

Esbjerg er derfor stærkt repræsenteret, og deltagere fra udlandet roser Esbjergs udvikling og rolle i den grønne omstilling for hele EU. 

- Nogle gange ligger svaret lige for, siger klimaminister Dan Jørgensen (S). 

- Dette er måske vores allerbedste mulighed for at løse en lang række af udfordringer; hvordan vi skaber nye grønne fuels, hvordan vi skaber nye jobs for dem, der har mistet sit job, fordi vi har sat et stop for olie- og gasinvendingen i Nordsøen, og den grønne omstilling.

- Vi har spurgt os selv, hvordan kan vi løse den krise, vi står i? Nogle gange blæser svaret i vinden, siger ministeren med et smil. 

Og det er derfor, at den nye, store samarbejdsaftale mellem Danmark, Holland, Belgien og Tyskland, som skal sætte et hidtil uset tempo på og nedbryde landegrænser i deres indsats for den grønne omstilling, får det passende navn, The Esbjerg Decleration.