Esbjerg Havn digitaliserer klimaindsatsen med amerikansk partnerskab
Esbjerg Havn skal sammen med den amerikanske teknologivirksomhed Honeywell digitalisere havnens energiforbrug og CO2-udledning.
Foto: Esbjerg Havn

Esbjerg Havn digitaliserer klimaindsatsen med amerikansk partnerskab

Som et led i at blive en klimaneutral havn har Esbjerg Havn indgået et partnerskab med amerikanske Honeywell. Partnerskabet omfatter hjælp til den daglige styring og overvågning af CO2-udledning.
28. AUG 2020 13.23

Esbjerg Havn har indgået et samarbejde med den amerikanske teknologivirksomhed Honeywell, som skal hjælpe Esbjerg Havns klimaambitioner, oplyser Esbjerg Havn på sin hjemmeside. 

Honewell er en af verdens førende virksomheder inden for digitalistering, måling og styring i forbindelse med digitalisering af byer, lufthavne og bygninger gernerelt. Den viden skal nu hjælpe Esbjerg Havn med at blive emissionsfri. 

- Den løsning, vi laver sammen med Esbjerg Havn, er helt unik med hensyn til omfanget. Andre havne har måske løsninger inden for energieffektivitet i deres bygninger, men ingen har gjort, som vi gør på Esbjerg Havn. Her bliver alt inddraget, inklusive fartøjer, infrastruktur og potentielt forskellige virksomheder på havnen, siger Lana Sukhodolska, der er Head of Sales & Business Development i Honeywell.

Sammen skal Honeywell og Esbjerg Havn kortlægge forbrug og CO2-udledningen fra skibe, bygninger og havneaktiviter. Senere skal der udvikles metoder til styring af forbruget, som med kortlægningen kan effektiviseres. 

- Esbjerg Havn ved, hvad de vil, og vi ser dem som en førende havn på mange områder. Især når det kommer til bæredygtighed. Men for at komme i mål, skal de vide, hvor de står. Og det skal vi hjælpe dem med i første fase, hvor vi kortlægger, monitorerer og styrer energiforbruget og CO2-udledningen, forklarer Lana Sukhodolska.

Som et led i at opnå deres 2030-mål, har Esbjerg Havn sammen med olie- og gasselskaberne udarbejdet et ’road map’, der illustrerer, hvordan havnen og virksomhederne så rent faktisk opfylder klimaløftet. Der bliver blandt andet brug for, at de enkelte virksomheder ser på mulighederne for at anvende grønne energikilder så som vindmøllestrøm og solceller.

esl

Nyhedsbrev