DK Nyt
DK Medier
Kommunen.dk
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job
Equinor med store nedskrivninger i tredje kvartal
Equinor øger omsætningen i tredje kvartal, der dog bliver overskygget af store nedskrivninger,
Foto: Øyvind Gravås og Even Kleppa, Equinor

Equinor med store nedskrivninger i tredje kvartal

Equinor nedjusterer for næsten 20 mia. kr. på grund af lavere forventninger til oliepriser. Lave priser på elektricitet og gas presser Equinor, der glæder sig over at skabe vækst og værdi på sin vedvarende energi-portefølje.
29. OKT 2020 12.36

Flere af de store europæiske olievirksomheder måtte i forrige kvartalsregnskab medregne store nedskrivninger af deres værdier, hvilket nu også rammer Equinor. 

I trejde kvartal har Equinor nedskrevet værdier for næsten 20 mia. kr., som skyldes lavere forventninger til oliepriserne på lang sigt. 

Resultat er fulgt af fortrøstningsfulde kommentarer fra Equinors CEO, Eldar Sætre.

- Vores finansielle resultater er ramt af lave priser, eftersom hele verden stadig er ramt af pandemien. Vi ser vores regnskab som et stærkt svar til usikkerhederne på markedet med markante reduktioner af omkostninger og streng økonomisk disciplin, siger Eldar Sætre.

Equinor har da også haft fremgang i tredje kvartal efter to kvartaler, der har været mærket af coronakrisen. I tredje kvartal øger Equinor omsætningen med 49 pct., som dog ligger 27 pct. under samme kvartal året forinden.

Det giver Equinor et overskud på 1,7 mia. kr., hvilket ligeledes er en fordobling af overskudet fra forgående kvartal, men en nedgang på 70 pct. i forhold til tredje kvartal 2019.

Grønne projekter trækker op

Equinor kan dog glæde sig over, at man har skabt positive resultater fra sin vedvarende energiprojekter.

I tredje kvartal har Equinor blandt andet indgået et samarbejde med BP om havvind i USA, som blandt omfatter projekterne Empire Wind og Beacon Wind, som BP har købt sig ind i for knap 7 mia. kr. 

Derudover har Equinor investeret stort i CO2-fangst og lagring i Nothern Lights-projektet i Norge.

- Vi fortsætter med at skabe god værdi for vores vedvarende energi-portfølje og positionerer os selv til værdifuld vækst, siger Eldar Sætre. 

esl

Tilmeld dig nyhedsbrevet