DK Nyt
Kommunen.dk
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

Equinor gør årets hidtil største fund

Equinor har gjort et betydeligt stort oliefund på mellem 12 til 19 mio. kubikmeter olie.
24. MAR 2021 10.13

Blot et par uger efter årets første fund, har Equinor gjort endnu et fund på den norske sokkel. Det er i det såkaldte Fram-område i Blasto-prospektet, at Equinor sammen med parterne Vår Energi, Idemitsu Petroleum og Neptune Energy har gjort fundet.

Equinor beskriver som "betydeligt", og fundet vurderes således til at være på mellem 12 til 19 mio. kubikmeter olie svarende til mellem 75 og 120 mio. tønder olie.

Dermed er det mere end dobbelt så stort som seneste fund, der blev gjort nær Johan Castberg-feltet, der vurderedes til mellem fem og otte mio. kubikmeter olie.

- Fundet revitaliserer et af de mest modne områder på soklen. Med fund i fire ud af fire prospekter i Fram-området det seneste halvandet år, har vi fundet en volumen, som vil give en betydelig værdiskabelse til samfundet, siger Nick Ashton, der er Equinors senior vice president for udforskning på den norske sokkel.

Helt konkret er fundet gjort via to udforskningsboringer i udvindingstilladelserne 090, 090 I og 090 E, der ligger cirka tre km sydvest for Fram-feltet, 11 km nordvest for Troll-feltet og 120 km nordvest for Bergen, oplyser Equinor.  

Placeringen nær allerede eksisterende infrastruktur i form af Fram og Troll-feltet gør ifølge Equinor det muligt at udvinde ressourcerne, så de falder i tråd med Equinors egen ambition om af reducere emissionerne fra selskabets operationer med 40 pct. inden 2030, oplyser selskabet. 

amp

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet