DK Nyt
DK Medier
Kommunen.dk
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Stillinger

Danske udfordringer fortsætter med EU's ståltold

EU forlænger ståltold med tre år, men det kan føre til unfair konkurrenceforhold for de danske og europæiske virksomheder.
7. JUL 2021 11.15

I 2018 indførte EU-landene i ståltold og importkvoter. Al import udover de tildelte kvoter pålægges fx en told på 25 pct., og nu er denne ordning blevet forlænget til 2023. 

Og selvom ordningen var tiltænkt at skulle beskytte det europæiske marked, så har det lige nu ikke den ønskede effet, mener Dansk industri, der opfordre EU-Kommissionen til at droppe ordningen. 

- EU’s stålsafeguard er blevet del af en farlig cocktail, der er med til at holde udbuddet af stål nede og presse virksomhedernes produktionsomkostninger i vejret. Vi beklager derfor stærkt, at forlængelsen er vedtaget, og vi vil presse på for, at den afskaffes endeligt, når den i 2023 skal kigges efter i sømmene. Men selvsagt også meget gerne inden da, siger Peter Bay Kirkegaard, seniorchefkonsulent i Dansk Industri.

Problemet er tildels, at kvoterne ikke er store nok for en række stålproducenter, som næsten opbruger stålkvoterne den samme dag, som de bliver frigivet.

- Det skaber en umulig konkurrencesituation for særligt danske SMV’er, der ikke har ressourcerne til at kappes med de store europæiske importører om de dyrebare metaller, fortæller Peter Bay Kirkegaard. 

Oveni safeguarden, der gør det sværere at få fat i de eftertragtede stålprodukter, kommer desuden en massiv, global efterspørgsel på netop stål.

- Alene det sidste år er priserne på stål steget med mere end 30 pct. For knap to måneder siden, da priserne var på det hidtil højeste niveau, var priserne oppe med knap 80 pct., siger Peter Bay Kirkegaard.

Unfair konkurrence

Prisen på stål og metaller har været konstant stigende i mere end seks måneder, hvor det normalt er et volatilt marked, der svinger op og ned. Corona har mindsket udbuddet, mens efterspørgslen er steget på grund af høj aktivitet.

Den globale sult efter stål sætter aftryk i den europæiske import og eksport. I Kina er aktiviteten så høj, at landet er gået fra at være storeksportør af stål, især skrot, til at importere.Og samtidig med at der kommer mindre stål til Europa fra Øst, ryger der mere stål, end der plejer, ud af Europa og over Atlanten.

Men mens der lægges en straftold på importen af stål for de europæiske virksomheder, så gælder den samme ordning ikke for fx vindmølletårne, som ellers primært består af stål. Dermed lægger kinesiske tårnproducenter, som har adgang til toldfri og statsstøttet stål, et stort pres på de danske og europæiske virksomheder. 

- Det nytter jo ikke, at EU kun lægger en told på råvarerne, men ikke tårnene. Stålpladerne udgør godt 40 pct. af vindmølletårnene. Hvis det er ulovlig statsstøtte for stål, må det også være ulovlig statsstøtte, når det så kommer til tårnene, siger Jens Pedersen, ejer og grundlægger af den danske tårnvirksomhed Welcon. 

- Vi kan jo ikke lade være med at tage imod ordrer. Så vi følger med ned i pris. Men det er også nødvendigt, at vi tjener penge, så vi kan investere i produktionen til fremtiden, siger direktøren. 

esl

Tilmeld dig nyhedsbrevet