dknyt
dkvindkraft
dknyt
dksocial
dksundhed
dkindkob
DK Debat
DK Stillinger

Danske Rederier er skuffet efter søfartens klimatopmøde

Manglende 2030-målsætning for søfarten skuffer Danske Rederier, som havde håbet på mere ambitiøse klimamål.
23. JUN 2021 10.52

En uges intense forhandlinger i FN's søfartsorganisation IMO endte med et skuffende resultat, mener Danske Rederier. Efter forhandlingerne var landene blevet enig om, at skive fra 2023 til 2026 skal reducere deres udledninger af drivhusgasser med samlet 11 pct. 

Derimod kunne parterne ikke nå til enighed om et reduktionsmål fra 2027 til 2030, hvilket er skuffende, siger Maria Skipper Schwenn, direktør for sikkerhed, miljø og maritim forskning i Danske Rederier.

- Vi havde uden tvivl håbet på et resultat, der ville have givet vished for vejen mod 2030 målet. Det er ærgerligt, at man står med en regulering, der på den ene side håndhæves med meget let hånd, og på den anden side ikke garanterer, at man rent faktisk når i mål i 2030 med en forbedring i energieffektiviteten på 40 pct., siger Maria Skipper Schwenn. 

De tekniske og operationelle tiltag, der skal bane vejen for reduktionerne i skibenes udledninger – EEXI og CII – blev vedtaget i starten af mødeugen. Det blev også besluttet, at man på et møde til oktober skal indlede diskussionerne af de såkaldte markedsbaseret mekanismer, der skal lukke prisgabet mellem de traditionelle og nye brændstoffer.

Landene drøftede på mødet også forslaget om en global forsknings- og udviklingsfond finansieret af industrien. Det såkaldte IMRB-forslag. Der blev dog ikke truffet nogen beslutning, men det skal drøfte igen på næste møde i miljøkomiteen.

- Vi må bare konstatere, at hovedparten af IMO’s 174 medlemslande bare ikke er dér, hvor vi og en række ambitiøse lande er Det er selvfølgelig frustrerende, men vi må arbejde med det, vi har, og forsøge at trække landene i en mere ambitiøs retning. Vi glæder os til at IMO-landene igen kan mødes fysisk, for der er ingen tvivl om, at den virtuelle mødeform gør det vanskeligt at skabe den nødvendige fremdrift, siger Maria Skipper Schwenn.

esl

Tilmeld dig nyhedsbrevet