DK Nyt
Kommunen.dk
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job
Den østlige del af Esbjerg Havn er området for offshore vind aktiviter.
Foto: Christer Holte / Esbjerg Havn

Danske Havne: Der skal investeres mere i Danmarks styrkeposition indenfor offshore vind

Ifølge branche organiasationen Danske Havne skal vandsiden tænkes mere med, når der planlægges infrastruktur, ligesom der skal investeres i at styrke energikæden omkring offshore vind.
18. JAN 2021 14.05

Danske Havne har lanceret en ny infrastrukturplan under navnet "Blåt møder grøn". Planen er et bud på, hvordan infrastrukturinvesteringer i erhvervshavnene kan give mest muligt vækst på den grønnest mulige måde. 

- Gennemtænkt infrastruktur er en forudsætning for grøn omstilling. Så kort kan det vel i grunden siges, siger administrerende direktør i brancheorganisationen Danske Havne, Tine Kirk Pedersen.

Planen lægger op til, at vandsiden skal tænkes meget mere med, når der planlægges skinner og vej på landjorden. Danske Havne vil have mere transport ud på vandet. Transporten på vandet skal være drevet af grønne brændstoffer via Power-to-X-teknologi, som spiller en central rolle i Danske Havnes strategi, 

- Offshore vinden er en afgørende forudsætning for Power-to-X. Vi har i Danmark en klokkeklar styrkeposition på havvindmøller, som vi selvfølgelig skal udnytte, så vi også med offentlige midler prioriterer og investerer i den nødvendige infrastruktur. På den måde bliver den grønne omstilling en dansk win-win og Danmark kan få en europæisk nøglerolle, hvis vi vil og tør, i den grønne omstilling, siger Tine Kirk Pedersen.

Ligeledes skal der ifølge Danske Havne investeres mere den danske styrkeposition på offshore-vind og på den energi-værdikæde, som vindmøller er en del af.

I planen forslår Danske Havne investeringer, der skal fremme havvindindustrien i danske havne for godt 950 mio. kr.

Forslagne indbefatter bl.a. investering øget kajkapacitet til udskibning af større projekter i Aalborg havn for 107,5 mio. kr., etablering af en ny Offshore-vindterminal i Odense Havn Lindø for 251 mio. kr. og en udvidelse af en sejlrende ligeledes i Odense Havn Lindø 380 mio. kr. 

Politikerne skal forhandle ny grøn mobilitetsplan i foråret.

amp

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet