DK Nyt
Kommunen.dk
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job
Generalsekretær for Eurelectric tror på EU’s havvindambitioner, men det kræver handling og ikke kun visioner, hvis det skal føres ud i livet.
Foto: Esbjerg Havn

Dansk generalsekretær for Eurelectric tror på EU’s havvindambitioner

Kristian Ruby er generalsekretær for Eurelectric, der repræsenterer 3.500 energiselskaber i Europa. Han tror på, at EU’s store havvindambitioner er realistiske. I omstillingen spiller havnene en afgørende rolle.
16. MAR 2021 14.15

For at EU skal nå sine ambitioner for vindkraft, skal der fart på. Det har taget godt 30 år at få opsat de første 25 GW, og den præstation skal overgås, hvis målet om 60 GW i 2030 og 300 GW i 2050 skal nås.

Men det er realistisk, lyder det fra Kristian Ruby, generalsekretær i Eurolectric, der samler 3.500 energiselskaberne i Europa.

- Men der er en lang række udfordringer, der skal løses, siger han.

Generalsekretæren peger på at fokusset nu skal flyttes væk fra ambitioner til i stedet at have fokus på, hvordan det skal kunne lade sig gøre i praksis.

- Derfor er det fornuftigt at begynde med 60 GW i 2030. Men det er også udfordring nok i sig selv. Det betyder, at vi på 10 år skal etablere godt og vel 35 enorme havvindmølleparker i Europa. Det kan godt lade sig gøre, men det kræver voldsomme forandringer, siger Kristian Ruby.

Godkendelsesprocessen skal være enklere

Den vigtigste udfordring, der skal løses, er en ensretning i udstedelsen af tilladelser til havvindmølleparkerne. Myndighederne skal have mandat til at give kunne give tilladelser.

Antallet af indsigelsesrunder skal diskuteres. Og de er forankret en lang række forskellige steder. Planlovgivning, miljø og meget andet på tværs af landegrænser.

- Det er en labyrint for virksomhederne at få lov. Vi har oplevet eksempler i Danmark, hvor udviklere har været i gang med projekter i syv-otte år, som så er blevet lukket. Hvis det er rammerne, så skal der ske noget helt grundlæggende og fundamentalt anderledes. Der skal tages hurtigere beslutninger. Og så vil det gøre en markant forskel, hvis vi får ét adgangspunkt for virksomhederne, så vi reducerer mængden af indsigelser, siger Kristian Ruby.

Kristian Ruby foreslår at der kommer et enkelt sted, hvor man kan søge tilladelser, så alle, der eksempelvis vil udvikle projekter i Østersøen, kun skal gå ét sted hen. Det kan virke urealistisk at få gennemført, men Kristian Ruby oplever lydhørhed fra politikerne.

- Politikerne vil meget gerne. De ser grøn omstilling, men de ser jo også kæmpe muligheder for væksteventyr. Industri, der blomstrer, byggesektorjobs. Der bliver virkelig noget at rive i, og derfor er velvilligheden også stor, siger han.

Infrastrukturen skal optimeres

En anden vigtig faktor er infrastruktur. En kapacitets udvidelse til 300 GW havvind skal bakkes op af en fornuftig infrastruktur, hvis det skal give mening. I den omstilling er rygraden Europas elnet. For kan strømmen ikke sendes effektivt og uhindret rundt i Europa, kommer der ingen grøn omstilling.

Hidtil er et kabel populært sagt blevet trukket fra havet og ind til land. Men hvis målet om 300 GW skal nås, så skal infrastrukturen ikke bygges med enkeltledninger.

Infrastrukturen skal derimod optimeres, så mere strøm kan sendes bedre rundt. Det er i høj grad de tanker, der ligger bag den energiø, som den danske regering har besluttet skal ligge i Nordsøen.

Der skal også skabes forbindelser til gas-infrastruktur og forbindelser til Power-to-X-fabrikker. Med al den udvidelse af kan der komme yderligere udfordringer med kapacitet af leverandørnettet. 

- Hvis vi på ti år skal bygge det samme, som er bygget de seneste 30 år, så skal det koordineres. Leverandørkæden bliver presset, hvis alle lande rundt om Nordsøen bygger på samme tid, siger Kristian Ruby. 

Havnene skal kunne følge med

Havnene kan også blive en flaskehals. Hvis havnene ikke har kapacitet nok, kan det blive en udfordring for tempoet i installationen af vindmølleparkerne. 

Derfor skal havnene først og fremmest have plads. Hvis en havn skal kunne deltage i opbygningen af nogle af de 35 havvindmølleparker de næste ni år, skal der være god plads og logistik omkring transporten.

Samtidig kommer havnene ifølge Kristian Ruby til at spille en helt central rolle i den omstilling, der sker i øjeblikket med at skabe infrastruktur til bæredygtigt brændstof til skibstransport.

Og havnene skal selv have fokus på deres eget CO2-udslip. For eksempel skal havnene tilbyde grøn landstrøm, så skibe i havnen ikke kører på generatorer.

Han fremhæver Esbjerg havn, som et eksempel på en havn, der er med i førerfeltet af havne med grønne ambitioner. 

- Det virker til, at Esbjerg Havn er fremme på beatet. Det giver enorme muligheder. Der kommer til at ske så meget udskibning i de kommende år, så Esbjerg Havn har placeret sig godt med en grøn profil, siger han og fortsætter

- Det er opløftende at se et eksempel på en havn, som så aktivt tager en rolle og prøver at være first mover. For at kunne nå i mål med EU’s ambitiøse mål, har vi brug for, at folk laver et sats og går forrest, siger han.

 amp

Tilmeld dig nyhedsbrevet