Brændstofpriser parkerer nigerianske fly

KORT NYT9. MAJ 2022 9.52

Nigerianske flyselskaber stopper fra mandag flyvninger på ubestemt tid på grund af stigende priser på flybrændstof. Det oplyste AON, der er en paraplyorganisation for nigerianske flyselskaber, lørdag.

Priserne på flybrændstof er steget verden over efter Ruslands invasion af Ukraine og vestlige sanktioner mod Rusland. Ifølge AON er priserne på flybrændstof steget fra 190 nigerianske naira - svarende til 3,2 kr. - til 700 nigerianske naria - svarende til 11,9 kr. per liter.

- Intet flyselskab i verden kan absorbere sådan et chok på grund af en astronomisk stigning i løbet af kort tid, lyder det fra AON.


Ritzau / AFP