BP vil have 50 GW grøn energi og 40 pct. færre fossile brændstoffer i 2030
British Petroleum vil skrue ned for olie og gas og op for sol- og vindenergi frem mod 2030 med nye vedvarende projekter som her i Storbritannien.
Foto: BP Images

BP vil have 50 GW grøn energi og 40 pct. færre fossile brændstoffer i 2030

I fremtiden skal British Petroleum være mindre afhængig af fossile brændstoffer, og i stedet vil man have 50 GW bæredygtig energi i 2030. Nyheden kommer i kølvandet på kvartalsunderskud på mere end 100 mia. kr.
5. AUG 2020 13.58

106 mia. kr. Så stort var British Petroleums underskud i andet kvartal 2020. 134 mia. kr. i underskud i løbet af det første halvår 2020.

Det store underskud kommer hovedsagligt efter at coronakrisen har presset oliepriserne i bund, hvilket har fået mange olieselskaber til at nedjustere deres forventninger til de langsigtede oliepriser. BP selv nedskrev aktiver for op mod 115 mia. kr. i juni. 

Nu vil BP gerne mindske sin afhængighed af fossile brændstoffer og oliepriser, og BP har nu annonceret dele af sin strategi for at blive klimaneutral i 2050.

Et centralt punkt i strategien er, at BP vil reducere sin olie- og gasproduktion med 40 pct. i 2030. Det betyder blandt andet, at BP ikke vil søge efter ny olie i nye lande i takt med at nuværende projekter udløber. 

I stedet retter BP sit fokus mod vedvarende energikilder, hvor man i 2030 vil have 50 GW med et delmål på 20 GW i 2025. Det kræver en ottedobling af grønne investeringer i 2025 og en tidobling i 2030. Derudover ønsker BP at etablere partnerskaber med 10-15 byer i arbejdet med at mindske CO2-udledningen.

Økonomisk vil BP fortsat holde fast i udbytte til aktionærerne, ligesom man fortsat holder fast i en generel vækst i indtjening. BP har i år påbegyndt en større omstrukturering af selskabet, hvilket har medført en halvering af ledelsen og fyring af op mod  10.000 ansatte i 2020.

esl

Nyhedsbrev