DK Nyt
Kommunen.dk
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

Maersk Venture får milliardkontrakt i Ghana

Maersk Drilling indgår stor fireårig aftale med Tullow Ghana Ltd.
8. APR 2021 9.32

Efter et særlig hårdt år er tingene begyndt at se lysere ud for Maersk Drilling. Det bedste eksempel er nok jackup'en Maersk Reacher, som til juli kan genoptage den kontrakt med Aker BP, som blev aflyst sidste år i april, efter at coronapandemien havde sendt chokbølger gennem industrien. 

Maersk Reacher er dog langt fra ene om at få nyt arbejde på det seneste, hvor Maersk Drilling har annonceret en lang række kontrakter for sin flåde. 

Senest i rækken er en stor kontrakt for Vestas' ultra-deepwater boreskib Maersk Venture i Ghana. Her har Maersk Drilling og Tullow Ghana Ltd. indgået en fireårig aftale for Maersk Ventures service, som vurderes til at have en værdi af godt 2,3 mia. kr. Med kontrakten følger en række optioner og potentiale performance-bonus. 

- Vi er begejstrede for at sikre os denne langsigtede kontrakt for Maersk Venture og føre den tilbage til område, hvor riggen og dets besætning tidligere har arbejdet stabilt og effektivt for Tullow. Vi er glade for igen at starte op med vores arbejde i Ghana, hvor vi vil fortsætte vores med det ghanesiske samfund, vores partnere Rigworld og andre lokale leverandører, som alle er med til at sikre vores succesfulde operationer i regionen, siger Jørn Madsen, CEO hos Maersk Drilling. 

Maersk Venture er i forvejen på opgave i Ghana. Den nye kontrakt påbegyndes i april i år. 

esl

Tilmeld dig nyhedsbrevet