Kæmpe ekstraregning kan komme oven i lollandsk gasrørsprojekt

KORT NYT19. FEB 2021 9.42

Det var langt fra småpenge, som regeringen for nyligt fremlagde planer om at bruge på at bygge en ny gasledning til Lolland. Prisen for at føre ledningen bliver lige under 800 mio. kr., og den skal efter planen være færdig i 2024. Men prisen kan blive langt højere, skriver Ingeniøren.

Biogas forventes frem mod 2040 at erstatte naturgas i rørene. I den forbindelse har etablering af to biogasanlæg ofte været nævnt som en integreret del af projektet. Men disse projekter bliver ikke til noget, medmindre der kommer tilskud til disse, oplyser administrerende direktør hos Nature Energy Ole Hvelplund.

Nature Energy har de to biogas projekter på tegnebrættet på Lolland og Falster. Anlæggene forventes at kunne producere op til 30 mio. normalkubikmeter opgraderet biogas pr. år. Med de aktuelle støttesatser for opgraderet biogas, vil de to anlæg kræve 294 mio. kr. om året i støtte, viser en beregning, som Ingeniøren har lavet. Det vil over en typisk støtteperiode på 20 år give en regning på 5,88 mia. kr. i tilskud, hvis gasprisen er som nu.

amp

 

Nyhedsbrev