MacArtney øger overskud trods coronakrise

KORT NYT12. FEB 2021 10.12

MacArtney kommer ud af 2020 med et overskud på 28 mio. kr. sammenlignet med et resultat på knap 20 mio. kr. året før. Overskuddet kommer ud af en omsætning på 665 mio. kr., skriver JydskeVestkysten.

- Kort fortalt dækker årets resultat over, at vi har haft bygget en fin vækst op i vores projektforretning. Den ordre-pipeline har vi levet godt af i det første halve år, mens dag til dag-salget har været stærkt påvirket af corona-situationen, siger CEO hos MacArtney Claus Omann.

Olieindustrien har lidt på grund af corona, og det har de også mærket hos MacArtney. Selskabet har dog formået at gøre sig mindre sårbar over for dårlige tider i olieindustrien ved blandt andet at øge sine aktiviteter i andre kundesegmenter fx indenfor vedvarende energi og offshore vind.

amp

Nyhedsbrev